Menu

Vi siger farvel til 1. Kvinders træner, der skifter til AGF Kvindefodbold

image
11. maj 2026 kl. 17:25

Vi siger farvel til 1. Kvinders træner, der skifter til AGF Kvindefodbold

Vi siger farvel til Anders Fedder Kristensen, der efter denne sæson stopper som træner i ASA. Vi siger samtidig stor tak, et kæmpe tillykke og held og lykke med de nye udfordringer, i stillingen som First Team Coach og Head of Coaching i AGF Kvindefodbold.

Anders har sat dybe spor i klubben, og vi er stolte over de resultater, han har opnået – ikke mindst den stærke kultur og den sportslige udvikling, han har været med til at skabe omkring Kvinder 1.

Anders udtaler selv:

"Min tid i ASA har været fantastisk. Jeg har virkelig nydt at møde ind i klubben, hvor der altid er liv og glade dage. En særlig tak skal lyde til stab og spillere omkring Kvinder 1. Sammen har vi formået at skabe en utrolig stærk kultur og været igennem en meget spændende sportslig udvikling. Det bliver derfor også vemodigt at skulle sige farvel, men jeg kommer til at tænke tilbage på denne tid med glæde og stolthed og vil altid have ASA helt tæt på."

Det er ikke uden stolthed, at ASA nu igen sender en dygtige træner videre i fodboldsystemet. Vi vil gerne være det gode og tillidsfulde fodboldmiljø, hvor man dygtiggør sig og udvikler sin egen trænerstil. Vi er stolte af at være det springbræt, hvor ambitiøse trænere tager afsæt for at opnå deres fremtidige mål.  

Indtil videre har Anders, hele trænerstaben og holdets spillere fokus rettet mod at afslutte sæsonen bedst muligt – og sikre den oprykning, vi alle arbejder hen imod. 

Anders, vi ses på anlægget!

 

Jesper Emborg, Formand for bestyrelsen

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Tillad cookies for at fortsætte med at bruge hjemmesiden.
Læs vores cookie politik
Luk