Menu

På vej ind i en spændende sæson: ASA’s 1. Herrehold får ny cheftræner og holdet styrkes med yderligere en assistenttræner med fokus på videoanalyse

image
02. januar 2026 kl. 10:46

Vi er glade for at kunne præsentere to spændende tilføjelser til ASA’s trænerteam for 1.
Herreholdet: Lennart Lindsted som ny cheftræner og Birger Fosdal som analytiker.
Sammen med assistenttræner Mark Kjærsgaard Thychosen og holdleder Mikkel
Knudsen, der fortsætter i deres respektive roller, står vi med et stærkt setup til den
kommende sæson.


Lennart kommer med stor energi og ydmyghed over for opgaven:
"Jeg synes udfordringen er enormt spændende, og jeg har store forventninger til både
spillerne og folk omkring. Det er en flok dygtige fodboldspillere, men jeg er overbevist
om, at vi kan bygge endnu mere på taktisk – og forhåbentlig være med i spillet om de
sjove pladser i Danmarksserien. Det er en kæmpe gevinst at have Mark med i teamet,
som kender spillerne godt."Derudover glæder Lennart sig til samarbejdet med Birger, som får en central rolle i analysen af både vores eget spil og modstandernes:
"Birger er skarp på fodbold, og jeg synes, det er et fantastisk team, der er sammensat.
Vi kommer til at give den max gas i forberedelserne til den nye sæson."


Birger Fosdal, 42 år, har mange års erfaring fra Fuglebakken og ser frem til at bidrage
med nye perspektiver:
"Min primære rolle bliver at analysere, så vi forhåbentlig kan finde nogle procenter der.
Men jeg vil også være til stede til træning og kamp. ASA er et kæmpe kollektiv, og mit
håb er, at vi kan blive endnu skarpere på både det, vi selv gør, og på modstanderne – så
spillerne kan mærke, at holdet udvikler sig."


Med denne konstellation er vi overbeviste om, at ASA står stærkt rustet til en
spændende sæson. Tak til alle, der bidrager til at skabe de bedste betingelser for holdet.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Tillad cookies for at fortsætte med at bruge hjemmesiden.
Læs vores cookie politik
Luk