Menu

Klubbens pokaler

Her kan du læse om ASA Fodbolds forskellige pokaler, som årligt uddeles i seniorafdelingen i forbindelse med afvikling af Cykelbanefesten.


Kammeratskabspokalen/Bulder-pokalen
Den store kammeratskabspokal gives, som navnet også antyder, til en god kammerat, som har gjort noget ekstraordinært for andre medlemmer. Der er ikke nødvendigvis tale om en sportslig indsats, men gerne en social eller arbejdsmæssig indsats.

Svend Witt-pokalen 
Svend Witt-pokalen uddeles til et medlem, som har gjort en ekstraordinær indsats. Pokalen uddeles ikke nødvendigvis hvert år.

Tom Christensens mindepokal
Mindepokalen for ASA's tidligere formand, som desværre døde i en alt for tidlig alder. Pokalen gives for noget helt unikt og uddeles ikke nødvendigvis hvert år.

Træningsflidspokalen
Træningsflidspokalen gives til et medlem, som yder en ekstra indsats før, under og efter træningen. Pokalen går på skift mellem herrer og damer.

Smilpokalen
Smilpokalen uddeles til et medlem, som har et godt humør. Pokalen går på skift mellem herrer og damer.

Ricardopokalen
Ricardopokalen gives fra én træner (sidste modtager) til en anden træner for en god indsats.

Warm Guns-pokalen/Lars Muhl-pokalen
Warm Guns-pokalen/Lars Muhl-pokalen gives til en god kammerat, som gør en særlig indsats for at styrke sammenholdet. Pokalen tilfalder altid en Serie 6-spiller.

Herrernes fiduspokal
Herrernes fiduspokal uddeles til den bedste spiller på førsteholdet. Vinderen kåres enten af spillerne ved stemmeafgivning eller af træneren.

Årets holdspiller
Årets holdspiller uddeles på alle hold i seniorafdelingen og bestemmes af de enkelte holds trænere og holdledere.

Luk