Menu

U16 Drenge vinder Jysk Mesterskab

image
22. juni 2023 kl. 15:19
Et sandt eventyr udfoldede sig i det vilde Vinding
Efter en medrivende straffesparkskonkurrence afgjorde U16 Drenge kampen mod Næsby BK og kan nu kalde sig det bedste hold i Jylland og på Fyn.
Tyve minutter inde i kampens første halvleg bragte Næsby BK sig foran på et straffespark. De røde djævle fik dog tag på fynboerne og både udlignede og bragte sig foran, inden Næsby BK sendte bolden i nettet til stillingen 2-2. Dommeren signalerede således med sit slutfløjt, at kampen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her trådte de garvede drenge fra Aarhus naturligvis i karakter - noget som har været kendetegnende for hele sæsonen.
U16 Drenges sidste kamp i den røde trøje, før langt størstedelen af spillerne drager på et velfortjent efterskoleeventyr, endte altså i stor succes 🏆 Sejren skal fejres på træningsbanen i aften, inden en større afslutningsfest sætter et sidste punktum for de seneste års flotte resultater.
ASA Fodbold siger tusind tak for nogle gode år med flot fodbold og højt humør og ønsker alle omkring holdet et hjerteligt tillykke.
Stay red ❤️ ASA i hjertet
Luk