Menu

Sommerferien har meldt sin ankomst

image
30. juni 2024 kl. 18:55
ASA Fodbold takker for en fantastisk sæson

I fredags kunne alle danske skolebørn langt om længe gå på sommerferie, og i ASA Fodbold glæder vi os til at se en masse af dem i den kommende uge, når vi sammen med mere end 30 dygtige trænere og frivillige afvikler DBU Fodboldskole. Denne gang med rekordstor deltagelse

Når sommerferien melder sin ankomst, betyder det også, at forårssæsonen går på hæld. Derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at rette en kæmpe tak til alle vores spillere og roligans for den store opbakning og engagement gennem hele året og gennem al slags vejr. I er med til at skabe det helt særlige fællesskab, som vi er så stolte af i ASA Fodbold.

En særlig tak og kæmpe ros skal naturligvis lyde til vores dygtige trænere og alle de frivillige, som hver eneste dag lægger et stort og uvurderligt stykke arbejde i at udvikle både klubben og vores spillere. Uden jeres dedikation og indsats ville ASA Fodbold ikke være det samme — I er skummen til vores øl og prikken over vores i ❤️

Vi ønsker jer alle en dejlig sommerferie og glæder os allerede til næste sæson, hvor vi sammen skal skabe endnu flere uforglemmelige øjeblikke på og uden for banen.

De bedste sommerhilsner
ASA Fodbold

#ForLogoetPåBrystet

Luk