Menu

Sæsonåbneren endte skidt for ASA Fodbolds herrehold i Danmarksserien

image
21. marts 2023 kl. 16:50

Inden folk tog plads på Koncenton Park, kom FC Djursland foran 1-0 på en returbold. Inden pausen kom de på 2-0 via en dødbold.

Det gjorde ondt inde på banen, og i langt størstedelen af kampen havde gæsterne langt mere energi i spillet end drengene i rødt havde. Det resulterede i, at FC Djursland i anden halvleg også kom hurtigt foran 3-0 og 4-0.

Efter en lille time og bagud 4-0 smed ASA alle hæmninger over bord og begyndt at melde sig ind i kampen. Trods et rødt kort lykkedes det de resterende 10 gutter at reducere til både 4-1 og 4-2. Det var millimeter fra endnu en reducering, men bolden blev clearet på stregen, og derefter var der ikke yderligere tvivl om resultatet.

FC Djursland bragte mest energi i størstedelen af kampen, og sejren på 4-2 kan der derfor ikke indvendes noget imod.

Derudover skal der lyde et stort tillykke til Robert Harmiz med debuten.

På bænken sad reservekeeper Luca Frese, som ikke kom i aktion i denne omgang. Luca er 16 år og et stort målmandstalent, som vi glæder os til at se mere til.

 

Næste kamp er lørdag den 25. marts kl. 13.00 på hjemmebane mod Aarhus Fremad.

Luk