Bo Balder Berg er ugens profil i ASA Fodbold
Et stort tillykke til hankatten fra Holstebro
Denne uges profil i ASA Fodbold er ingen ringere end Bo Balder Berg (23). The Tripple B. Hankatten fra Holstebro
Når Bo snører støvlerne, er det som spillende assistenttræner for klubbens førsteherrer, som spiller i Jyllandsserien. Bo har siden sommeren 2021 været fast inventar på holdet og havde sin største oplevelse i klubben, da førsteherrer forrige år sikrede sig overlevelse i Danmarksserien.
Bo har et stort ønske om et større fokus på bæredygtighed. Med dette menes, at klubben i højere grad skal lykkes med at fastholde sine ungdomsspillere (særligt efter endt efterskoleophold), således at de på sigt kan blive en aktiv del af klubbens seniorafdeling. Bo ved nemlig, at ungdomsafdelingen er fuld af dygtige, talentfulde fodboldspillere.
Og skal Bo dele ud af sine mange tænksomme aforismer? Så er succes noget, man skal gøre sig fortjent til - og så kan Bo jo tænke lidt over, at han er blevet ugens profil i ASA Fodbold.
Stay red all day