Menu

ASA Fodbold varmer op til #FodboldtrøjeFredag

image
26. februar 2024 kl. 15:11
Vil du hjælpe os med at støtte Børnecancerfonden?
Børn og kræft er to ord, som er uforenelige, men på trods af det får ét barn i Danmark konstateret kræft hver anden dag. Det svarer til cirka 200 børn, som årligt må kæmpe sig gennem langvarig og intensiv behandling. Og det sætter ar – ikke bare på kroppen – men også på sjælen. For hele familien. Og selvom det måske lyder simpelt, så kan et fællesskab faktisk gøre en forskel, når livet ramler.
ASA Fodbold, DGI Østjylland og Børnecancerfonden afviklede sidste år en fodboldskole for kræftramte børn og deres søskende. Det var en kæmpe succes! I denne forbindelse ligger vi nu inde med en god håndfuld overskudsbolde, som verdens dejligste Stig Tøfting har været forbi for at signere 🎁
Med #FodboldtrøjeFredag går vi sammen om at hjælpe kræftramte børn og deres familier — og det er heldigvis nemt at være med! Har du lyst til at købe en helt kanon fodbold fra Select og samtidig hjælpe os med at støtte Børnecancerfonden, kan du overføre 350 kroner på MobilePay til boks-ID 5770QK og herefter frit vælge en af de signerede bolde i nettet i Knuds Klubhus. Pengene går ubeskåret til Børnecancerfonden og deres vigtige arbejde.
Stay red day in and day out ❤️
Luk